juli 2014

Finansiel rådgiver for aktionærerne i Unisensor i forbindelse med salget til Philips

ATRIUM har været rådgiver for aktionærerne i Unisensor A/S i forbindelse med salget af selskabet til Philips.

Unisensor har udviklet en unik sensor-teknologi til at udføre analyse af bakterieindholdet i væsker, f.eks. blod, urin, vand og mælk. Unisensors instrument kan desuden følge udviklingen i kræftceller, hvilket giver mulighed for at vurdere effekten af kemoterapi på kræftpatienter.

Med købet af Unisensor styrker Philips sine aktiviteter og sin produktportefølje inden for fjern-overvågning af patienter, men giver samtidig Philips mulighed for at udvikle apparater til væskeanalyse inden for andre områder.

Unisensor bliver en del af Philips’ Healthcare division.

I salgsprocessen skabte ATRIUM via sit internationale netværk i ADVIOR International kontakt til en række interesserede parter i hele verden.

Det velansete tidsskrift Finance Monthly har efterfølgende kåret transaktionen som ”Deal of the Month”. Læs artiklen her: Unisensor Deal of the Month

"ATRIUM formåede at skabe en veltilrettelagt salgsproces med inddragelse af et felt af internationale medtech virksomheder. De endelige forhandlinger blev håndteret professionelt og endte med et godt resultat for os som aktionærer"

Jens Haugaard, CEO og aktionær

Tilbage
Transaktionstype
Salg
År
2014
Handelsværdi
Ikke offentliggjort
Proces
Auktion
Industri
Healthcare