Finansiel rådgiver for DMsave i forbindelse med salg til Topnordic

ATRIUM har rådgivet aktionærerne i DMsave, IBM og ITS Finans, i forbindelse med salget til Topnordic.

DMsave er en solid og velfungerende vækstvirksomhed, som markedsfører og sælger selektive outsourcingydelser indenfor blandt andet remote backup, datalagring og WAN på B2B-markedet.

DMsave blev i 2005 kåret af Computerworld til Danmarks bedste virksomhed indenfor drift og udvikling, og selskabets kunder tæller flere af Danmarks største private og offentlige virksomheder.

Med købet af DMsave understøtter og udbygger Topnordic sin eksisterende service- og outsourcingforretning i Danmark, som i 2006 omsatte for over DKK 300 mio.

ATRIUM har været eksklusiv finansiel rådgiver for ejerne af DMsave og har gennem en konkurrencepræget kontrolleret auktionsproces henvendt til både industrielle og finansielle købere skabt et succesfuldt resultat.

IBM
  • Transaktion

    Salg

  • År

    2007

  • Handelsværdi

    Ikke offentliggjort

  • Proces

    Auktionsproces

  • Industri

    IT-services