Finansiel rådgiver for Monarch i forbindelse med salg til Select Service Partner

ATRIUM har rådgivet aktionærerne i Monarch, Dansk Erhvervsudvikling og Monarchs ledelse i forbindelse med salget til Select Service Partner (SSP).

Monarch driver 14 motorvejsrestauranter i Danmark under navnet Monarch og en restaurant under navnet Milestone. Endvidere driver Monarch restauranter og catering samt butikker i Aarhus og Aalborg Lufthavn og Hotel Antvorskov i Slagelse.

Monarch omsatte for DKK 155 mio. i 2006.

SSP ønsker at videreudvikle Monarch med et øget fokus på udvikling af sortiment og servicestandarder i alle restauranter, samtidig med at væksten skal øges. Med opkøbet styrker SSP sin markedsposition i Danmark som den absolut største og førende indenfor restaurationsdrift.

ATRIUM har været eksklusiv finansiel rådgiver for ejerne af Monarch og har gennem en kontrolleret auktionsproces sikret et succesfuldt ejerskifte.

Monarch
  • Transaktion

    Salg

  • År

    2007

  • Handelsværdi

    Ikke offentliggjort

  • Proces

    Auktionsproces

  • Industri

    Restaurationsdrift