Finansiel rådgiver for Altor Equity Partners ved køb af Aalborg Industries

ATRIUM har været finansiel rådgiver for Altor 2003 Fund i forbindelse med erhvervelse af aktiemajoriteten i Aalborg Industries.

Axcel og FIH overdrager efter 5 års ejerskab aktiemajoriteten (68 %) i Aalborg Industries til den nordiske investeringsfond Altor 2003 Fund, mens LD fortsætter som medejer. Altor ser gode muligheder for i samarbejde med LD og ledelsen i de kommende år at udvikle Aalborg Industries yderligere og styrke selskabets position og lønsomhed gennem flere tiltag inden for produktudvikling, produktion og et forstærket fokus på after sales.

Aalborg Industries er verdens førende leverandør af marinekedelanlæg til alle typer af kommercielle skibe. Aalborg Industries er en international virksomhed med datterselskaber i Danmark, Sverige, Finland, Holland, Dubai, Singapore, Japan, Kina, Indonesien, Korea, Brasilien, Vietnam og USA. Aalborg Industries havde i 2004 en omsætning på ca. DKK 1,4 mia. og beskæftigede 1.650 medarbejdere.

ATRIUM har været eksklusiv finansiel rådgiver for Altor og har ved en one-to-one dialog med Axcel og FIH sikret Altor en succesfuld overtagelse.

Altor-Aalborg-Industries
  • Transaktion

    Køb

  • År

    2005

  • Handelsværdi

    DKK 1,2 mia.

  • Proces

    Forhandlet

  • Industri

    Marinekedler