Rådgiver for Labflex ved salget til Credo Partners

ATRIUM har været finansiel rådgiver for aktionærerne i Labflex i forbindelse med salget af selskabet til Credo Partners.

Labflex er en af Europas største leverandører af innovative og kundetilpassede indretningsløsninger til hospitals-, laboratorie- og uddannelsessektoren. Labflex udfører laboratorieløsninger for kunder i hele verden og har kontorer i Danmark, Norge, England og USA.

Siden 2004 har selskabet været ejet af familien Foghsgaard. Familien vil efter salget til Credo Partners fortsætte som en betydende medejer.

Labflex har under Malte Foghsgaards ledelse siden 2009 gennemgået en gennemgribende forandring, som har ført til øget lønsomhed ved strategisk fokusering, driftsforbedring og internationalisering. I 2014 opnåede Labflex en omsætning på mere end DKK 300 mio. og en EBITDA på DKK 36 mio.

Foghsgaard familien valgte Credo som deres partner for den kommende udvikling af Labflex, fordi de har et professionelt team med det rette industrielle værdiskabelsesperspektiv og kan bidrage med både kompetencer og aktivt ejerskab for den videre lønsomme drift og vækst.

Credo Partners vil med købet af Labflex søge at fortsætte den internationale salgsstrategi, som Labflex har forfulgt i de seneste år, der bl.a. har medført, at Labflex har gennemført store internationale projekter med nogle af de største farmaceutisk selskaber i verden.

”ATRIUM har været en vigtig driver i processen og en stor bidragsyder i at finde den rette partner, så vi kunne opnå en optimal løsning for vores familie i det planlagte generationsskifte”Lars Foghsgaard, hovedaktionær i Labflex
”ATRIUM har sikret en løsning, som er god for selskabets fortsatte ekspansion , for familiens fortsatte involvering og afkast, og for mig som fortsat aktionær og CEO for selskabet”Malte Foghsgaard, aktionær og CEO i Labflex
Labflex
  • Transaktion

    Salg

  • År

    2015

  • Handelsværdi

    Ikke offentliggjort

  • Proces

    Struktureret auktion

  • Industri

    Farma og life science