juli 2019

Rådgiver for Orkla Foods Danmark ved salget af Glyngøre til Amanda Seafoods

ATRIUM har rådgivet Orkla Foods Danmark i salget af Glyngøre til Amanda Seafoods.

Glyngøre blev stiftet i 1940 og er i dag et af de førende brands inden for seafood i Danmark. Brandet har en stærk tilstedeværelse i kategorierne sild, makrel og tun og markedets højeste kendskabsgrad blandt forbrugerne.

Glyngøre har været en del af Orkla koncernen siden 1995.

Den strategiske beslutning om at frasælge Glyngøre aktiviteterne er drevet af et ønske fra Orkla Foods Danmark om at reducere kompleksiteten i produktporteføljen for derved at øge fokus på prioriterede kategorier.

Amanda Seafoods styrker med købet af Glyngøre sin position inden for seafood i Danmark, hvor porteføljen i forvejen inkluderer blandt andet brandsene Amanda og Bornholms. De tre brands har i alt 286 års erfaring i fisk i det danske marked og repræsenterer hver deres value proposition for forbrugerne.

Amanda Seafoods blev grundlagt i 1916 og har siden 2017 været en del af den norske seafood koncern Insula.

ATRIUM har været eksklusiv finansiel rådgiver for Orkla Foods Danmark i forbindelse med handlen.

"Vi ønskede fra starten at gennemføre en hurtig og effektiv proces. Her har ATRIUM leveret et flot stykke arbejde og været agile i deres tilgang til processen"

Carsten Hänel, CEO, Orkla Foods Danmark

Tilbage
Transaktionstype
Frasalg
År
2019
Handelsværdi
Ikke offentliggjort
Proces
Struktureret auktion
Industri
Food and Agriculture