august 2021
Rådgiver for Swire Energy Services i forbindelse med købet af ALL NRG
ATRIUM Partners fungerede som eksklusiv finansiel rådgiver for Swire Energy Services (SES) i forbindelse med købet af ALL NRG fra VIA Equity.
ALL NRG er en førende leverandør af mandskabs- og projektløsninger, herunder support til installation, kommissionering og dekommissionering, vingeinspektion og -reparation, samt HV services til energiindustrien. ALL NRG opererer på vindmarkeder i Europa og Asien og har en førende position inden for offshore vind, hvor virksomheden har støttet mere end 90% af offshore vindprojekter globalt.
Swire Energy Services er en global leverandør af services til energiindustrien. Med aktiviteter i 28 lande og 500 ansatte globalt leverer SES en bred vifte af løsninger herunder offshore containere, integritetservices, helikopter- og brændstofservices samt specialiserede services til vindsektoren.
ALL NRG er Swire Energy Services’ andet opkøb inden for vindservices i 2021 og udgør en del af fundamentet for SES’ langsigtede strategi om at udvikle deres servicetilbud inden for vedvarende energi for at støtte deres kunder i energitransitionen.
"Dette opkøb, kombineret med investeringen i BladeInsight i juni i år, cementerer Swire Energy Services position i vindindustrien. ALL NRG har en imponerende track record og er en betroet serviceleverandør med adgang til mere end 600 højt kvalificerede teknikere."
Manfred Vonlanthen, CEO of Swire Energy Services