november 2018
Rådgiver for ejerne af Xergi i forbindelse med salget til Nature Energy
ATRIUM har været eksklusiv finansiel rådgiver for Schouw & Co. og Hedeselskabet i forbindelse med salget af Xergi til Nature Energy.
Xergi er en af Europas førende leverandører af nøglefærdige biogasanlæg med 64 afleverede anlæg i Europa og USA. Selskabet har 86 medarbejdere og hovedkvarter i Danmark samt salgskontorer i Storbritannien, Frankrig og Japan. Xergi er specialiseret i større anlæg, der anvendes til behandling af en række forskellige typer biomasse, herunder bl.a. husdyrgødning, dybstrøelse, organisk industriaffald, madaffald og strå.
Schouw & Co. og Hedeselskabet etablerede selskabet sammen i 2004 som en afløser for Hedeselskabets DDH Contractors og Schouw & Co.’s Dansk Biogas, og har siden hver ejet 50%.
Nature Energy er Danmarks største producent af biogas og ejer og driver seks biogasanlæg i Danmark.
Med opkøbet vil Nature Energy styrke sine kompetencer inden for produktion af biogasanlæg, herunder særligt projekteksekvering og viden om den biologiske proces, samt få adgang til Xergis internationale netværk og pipeline.
ATRIUM har gennemført en struktureret salgsproces målrettet et begrænset antal potentielle industrielle købere inden for branchen.
"ATRIUM Partners har ydet kompetent rådgivning og har stillet med et erfarent og dedikeret team. De har i den grad bidraget til, at vi har sikret det rigtige fremtidige ejerskab for Xergi."
Jens Bjerg Sørensen, CEO, Schouw & Co
"Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med ATRIUM. De har arbejdet professionelt og fokuseret og har bidraget til at finde den helt rigtige løsning for Xergi"
Lars Johansson, CEO, Hedeselskabet