juni 2016
Rådgiver for Aldes Group ved købet af Exhausto
ATRIUM har i fællesskab med Wagram Corporate Finance været finansiel rådgiver for franske Aldes Group i forbindelse med købet af danske Exhausto fra VKR Holding og kapitalfonden Axcel. Samarbejdet med franske Wagram opstod gennem ATRIUMs internationale netværk ADVIOR International.
Aldes Group er en fransk, familieejet koncern med aktiviteter inden for udvikling og produktion af ventilationssystemer. Aldes har mere end 1.250 medarbejdere og 17 datterselskaber i 13 lande verden over.
Exhausto koncernen producerer og markedsfører produkter og systemer til komfortventilation i bygninger primært i Norden og i Tyskland. Exhausto har siden 2013 været ejet af VKR Holding og kapitalfonden Axcel.
Med overtagelsen af Exhausto vil Aldes styrke sin tilstedeværelse i de nordiske markeder og Tyskland og samtidig udvide sin produktportefølje. Desuden forventer Aldes at kunne realisere betydelige operationelle synergier.
I en konkurrencepræget auktionsproces har ATRIUM og Wagram Corporate Finance bistået Aldes som eksklusiv finansiel rådgiver.
Tilbage