marts 2013

Finansiel rådgiver for Axcel ved køb af majoritetsandel i Exhausto

ATRIUM har fungeret som eksklusiv finansiel rådgiver for kapitalfonden Axcel ved købet af majoritetsandel i Exhausto koncernen fra VKR Holding.

Exhausto koncernen producerer og markedsfører produkter og systemer til komfortventilation i bygninger, herunder primært til kontorer, skoler og flerfamilieboliger. Exhaustos primære fokus er de nordiske markeder samt Tyskland, hvor selskabet har en solid position i et interessant marked inden for miljørigtige indeklimaløsninger både rettet mod nybygning og renovering. Koncernen omsatte i 2011 for DKK 500 mio.

Det lykkedes igennem transaktionsprocessen at positionere Axcel som den bedste partner for VKR i den fortsatte udvikling af Exhausto.

Exhausto har siden 2010 været en del af VKR Holdings aktiviteter inden for ventilation og indeklima. VKR Holding vil med en betydelig minoritetsandel understøtte den fortsatte udvikling af Exhausto.

Tilbage
Transaktionstype
Køb
År
2013
Handelsværdi
Ikke offentliggjort
Proces
Rådgivning af køber
Industri
Industrials