maj 2013

Stig Myken indtræder i ATRIUM Partners Advisory Council

ATRIUM Partners styrker netværk med nye kompetencer.

”Vi er meget tilfredse med at kunne byde Stig Myken velkommen i ATRIUM Partners Advisory Council. Stig har som vores øvrige medlemmer af Advisory Council vidtstrakte netværk og branchespecifik viden, som vil være til stor fordel for vores kunder og investorer”, udtaler Jan Davidsen, administrerende direktør og partner i ATRIUM Partners.

Stig Myken er IT investor og entreprenør og har senest igangsat et nyt bredbåndsselskab Concepy. Stig Myken er bestyrelsesformand for APPS People, Cloud People, Greenwire Worldwide og medlem af bestyrelserne for Natur-Energi, Skandiaweb og FiveVC. Stig Myken har tidligere været grundlægger af og CEO i Fullrate, medlem af direktionen i Cybercity og leder for TDC Business, TDC Operations og bestyrelsesmedlem for TDC Mobil. Stig Myken bidrager med væsentlig indsigt i IT, Tech og Tele samt forretningsudvikling.

Alle medlemmer af ATRIUM Partners Advisory Council er særdeles erfarne erhvervsfolk med vidtstrakte netværk inden for en bred vifte af brancher og industrier. Medlemmerne er nøje udvalgt, dels på baggrund af deres industrielle kompetencer og erfaringer, dels på basis af deres forretningsmæssige og geografiske netværk. Sammen med Advisory Council besidder ATRIUM Partners en unik kombination af finansiel ekspertise og industriforståelse, der sikrer optimale betingelser for at skabe maksimal værdi for vore kunder og investorer.

Tilbage