juni 2006
Finansiel og strategisk rådgiver for Thylander Gruppen ved erhvervelse af aktiemajoriteten i Torsana
Vi har været finansiel rådgiver for Thylander Gruppen i forbindelse med erhvervelse af aktiemajoriteten i den børsnoterede virksomhed Torsana, nu Victoria Properties, fra Juel Nielsen Holding.
Erhvervelsen samt en efterfølgende rettet emission skabte en platform for det børsnoterede selskab Victoria Properties, der havde fokus på investering i eksisterende velbeliggende butiks- og boligejendomme i Tyskland, indledningsvist med fokus på Berlin og Hamborg.
ATRIUM har ligeledes rådgivet Victoria Properties ved gennemførelse af en kapitaludvidelse, herunder notering af aktierne på NASDAQ OMX Copenhagen. Kapitaludvidelsen var struktureret som en rettet emission til fire kerneinvestorer. Det samlede emissionsprovenu var på DKK 200 mio.
Vi forestod udarbejdelsen af præsentationsmaterialet til potentielle kerneinvestorer, udarbejdelse af overtagelsesdokument samt børsprospektet for den rettede emission. ATRIUM varetog ligeledes kommunikation og koordination med Finanstilsynet og NASDAQ OMX Copenhagen samt udarbejdelse af tilhørende meddelelser og materiale.
Tilbage