juni 2006

Finansiel og strategisk rådgiver ved fusion mellem Topnordic (DK) og Ementor (N)

ATRIUM har været finansiel og strategisk rådgiver for Topnordic, Nordens tredje største IT-infrastruktur- og produktforhandler i forbindelse med fusionen med det norske børsnoterede Ementor.

Formålet med fusionen var at skabe Nordens største IT-infrastruktur- og produktforhandler baseret på Topnordics forretningsmodel for hvert land i den fusionerede enhed. Børsnoteringen og den brede aktionærkreds gav endvidere en stærk platform til yderligere konsolidering og vækst gennem opkøb i det nordiske IT-marked.

De to selskaber blev værdiansat i forholdet 1:1, hvorved Topnordics hovedaktionær Consolidated Holding erhvervede bestemmende indflydelse i det fusionerede selskab.

Transaktionen gennemførtes som en aktieombytning, hvor Ementor udstedte nye aktier til Topnordics aktionærer, og det fusionerede selskab er fortsat børsnoteret på Oslo Børs.

"ATRIUMs løsning matchede Topnordics målsætning om at blive Nordens førende IT-infrastrukturpartner. ATRIUMs indlevelsesevne og store indsats var altafgørende for en løsning, der for kunder, medarbejdere og leverandører og aktionærer skaber store muligheder i fremtiden"

Claus Hougesen, vicekoncernchef & adm. direktør i Topnordic

Tilbage
Transaktionstype
Fusion
År
2006
Handelsværdi
NOK 1,03 mia.
Proces
Forhandlet løsning
Industri
Software and IT