december 2023

Rådgiver for Lactobio ved salget til L’Oréal

ATRIUM Partners fungerede som eksklusiv finansiel rådgiver for Lactobio ved salget til L’Oréal.

Lactobio er en førende og innovativ spiller inden for probiotiske bakterier og mikrobiom forskning med base i København. Lactobio blev grundlagt i 2017 af Søren Kjærulff, Ph.D., og Charlotte Vedel, Ph.D. og har udviklet en unik, proprietær mikrobiom screening platform og metode til at isolere de mest effektive og sikre bakteriestammer. Disse probiotika bliver brugt i udviklingen af kosmetiske formuleringer, der indeholder levende mælkesyrebakterier, som med inspiration fra naturen giver talrige fordele til hud og hår.

L’Oréal er verdens førende aktør inden for skønhedsbranchen med en bred portefølje af 37 internationale brands, 87.400 medarbejdere, en bred geografisk tilstedeværelse og salg gennem alle distributionskanaler. I 2022 genererede L’Oréal en omsætning på 38,26 milliarder euro. Med 20 forskningscentre i 11 lande rundt om i verden og et dedikeret forsknings- og innovationsteam på mere end 4.000 forskere og 5.500 tech/digitale medarbejdere fokuserer L’Oréal på at opfinde innovative produkter til fremtidens skønhedsmarked.

Opkøbet styrker L’Oréals viden om de mikroorganismer, der lever på hudens overflade og styrker koncernens ledende position inden for dette felt. Overtagelsen åbner for nye videnskabelige muligheder, herunder udnyttelse af Lactobios ekspertise inden for mikrobiomet med en betydelig portefølje af immaterielle rettigheder til at udvikle sikre og effektive nye kosmetiske løsninger ved hjælp af levende bakterier.

Tilbage
Transaktionstype
Salg
År
2023
Handelsværdi
Ikke offentliggjort
Proces
Auktion
Industri
Healthcare