januar 2021

Finansiel rådgiver ved fusionen mellem Den Jyske Sparekasse og Vestjysk Bank

ATRIUM var eksklusiv finansiel rådgiver for børsnoterede Den Jyske Sparekasse A/S i forbindelse med fusionen med Vestjysk Bank A/S, der ligeledes er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.

Fusionen danner fundamentet for at skabe Danmarks stærkeste lokalbank. Det fortsættende pengeinstitut, Vestjysk Bank A/S, bliver Danmarks 8. største pengeinstitut målt på arbejdende kapital og et af Danmarks største lokalt forankrede pengeinstitutter med en balance på DKK 38 mia., et samlet forretningsomfang på DKK 127 mia. og vil betjene 121.000 helkunder.

Sammenlægningen er et udtryk for rettidig omhu og fremsynethed og er den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt. Den fusionerede bank opnår betydelige skalafordele og får via fusionen mulighed for at fortsætte med at være lokalt forankret. Samtidig kommer banken til at stå stærkere til gavn for kunder, aktionærer og medarbejdere.

"Vi har i hele processen været særdeles tilfredse og følt os trygge ved ATRIUMs kompetente og professionelle rådgivning. Den har været med til at sikre den strategiske og kommercielle rigtige løsning for Sparekassen"

Niels Fessel, Bestyrelsesformand, Den Jyske Sparekasse

Tilbage
Transaktionstype
Fusion
År
2020
Handelsværdi
DKK 4.513 mio.
Proces
Fusion
Industri
Financial Services