juni 2010
Rådgiver for Max Bank ved emissionstegning
Max Bank ønskede at fusionere med Skælskør Bank med Max Bank som det fortsættende selskab. Finanstilsynet krævede imidlertid en styrkelse af kapitalgrundlaget for det fusionerede pengeinstitut for at ville godkende fusionen.
En gennemførelse af fusionen forudsatte derfor en sikkerhed for, at det tilstrækkelige kapitalgrundlag var på plads ved fusionens gennemførelse, hvilket tillige fordrede, at der samtidig forelå et udbudsdokument, som aktionærerne kunne anvende som beslutningsgrundlag for deres tegning.
Vi sammensatte et garantikonsortium bestående af pengeinstitutter og professionelle investorer, som tilsikrede, at der kunne opnås et minimumsprovenu, som opfyldte kapitalgrundlaget fra Finanstilsynet.
ATRIUM udarbejdede udbudsmateriale til de potentielle garanter samt emissionsprospektet indenfor en meget begrænset tidsperiode i henhold til de lovgivningsmæssige tidsfrister. Vi gennemførte endvidere en selvstændig undersøgelse af kreditporteføljen, således at væsentlige forhold kunne fremgå af materialet.
Efter kapitaludvidelsen havde Max Bank en solvens på ca. 15,4 %, og emissionen blev gennemført ved tegning af det maksimale antal udbudte aktier.
Tilbage