december 2015

Rådgiver for Nordjyske Medier ved salget af AM3D til GoerTek|Dynaudio

ATRIUM har været finansiel rådgiver for Nordjyske Medier i forbindelse med salget af AM3D til kinesiske GoerTek|Dynaudio.

AM3D er en dansk, specialiseret softwarevirksomhed inden for audio enhancement, der bl.a. har udviklet en unik algoritme til gengivelse af 3D lyd i høretelefoner.

Selskabets teknologi er bl.a. indarbejdet i forbrugerelektronikprodukter såsom mobiltelefoner og tablets, laptops, fjernsyn og biler, samt anvendt inden for forsvarsindustrien, herunder i F16 fly og kampvogne.

AM3D har været ejet af Nordjyske Medier, siden selskabet blev etableret i 2003. Salget sker i forbindelse med en intern strategisk beslutning om fokus på kerneforretningen.

GoerTek er en global virksomhed inden for akustiske produkter. GoerTek opkøbte danske Dynaudio i 2014.

Med købet af AM3D styrker GoerTek|Dynaudio sine kompetencer inden for audio enhancement software.

I forbindelse med handlen er aktiviteterne vedr. forsvarsindustrien overgået til Terma.

I salgsprocessen har ATRIUM haft kontakt til en række mulige internationale købere inden for akustik- og forsvarsindustrierne.

Tilbage
Transaktionstype
Salg
År
2015
Handelsværdi
Ikke offentliggjort
Proces
Struktureret auktion
Industri
Software and IT