oktober 2017

Rådgiver for Sparinvest Property Investors i forbindelse med salget til PATRIZIA

ATRIUM har været eksklusiv finansiel rådgiver for ejerne af Sparinvest Property Investors (”SPI”) i forbindelse med salget af selskabet. PATRIZIA Immobilien (”PATRIZIA”) har overtaget SPI.

SPI er en danskbaseret kapitalforvalter etableret i 2005 af tre partnere i samarbejde med Sparinvest Holdings. SPI har fokus på internationale ejendomsinvesteringer inden for small- og midcap segmentet og forvalter fire globale private equity fonde baseret på en ”manager-picking” strategi med et kapitaltilsagn på EUR 1,5 milliarder fra primært institutionelle investorer.

PATRIZIA er en førende europæisk ejendomsinvestor med aktiver under forvaltning på ca. EUR 20 milliarder. Selskabet med hovedkontor i Augsburg har 700 medarbejdere fordelt på kontorer i europæiske kernemarkeder, herunder Danmark. PATRIZIA er børsnoteret i Frankfurt og har en markedsværdi på EUR 1,5 milliarder.

Med købet af SPI får PATRIZIA adgang til et nyt globalt ejendomsprodukt, der kan tilbydes eksisterende institutionelle kunder i Tyskland, Europa og Asien, samt adgang til en attraktiv institutionel investorbase i Danmark. SPI bliver PATRIZIAs nye globale multi-manager division med base i København og får en kapitalstærk ejer med strategisk fokus på ejendomme.

ATRIUM har gennemført en struktureret, kompetitiv auktionsproces med deltagelse af en række internationale kapitalforvaltere.

"ATRIUM har sikret en velstruktureret salgsproces med deltagelse af en række internationale og danske potentielle købere"

Bo W. Jensen, Managing Partner, Sparinvest Property Investors

"ATRIUM har været en professionel og kompetent rådgiver med en høj grad af empati og kommerciel indsigt. Vi har gennem hele processen følt os trygge og fået kvalificeret rådgivning"

Per Noesgaard, adm. direktør, Sparinvest Holdings

Tilbage
Transaktionstype
Salg
År
2017
Handelsværdi
Ikke offentliggjort
Proces
Struktureret auktion
Industri
Financial Services